
ZeroBuzzBrew
I dette projekt udviklede vi en webshop og visuel identitet for ZeroBuzz Brew – et fiktivt mikrobryggeri med fokus på alkoholfri øl. Målet var at positionere brandet som det oplagte valg for unge i alderen 18-25 år og samtidig kommunikere kerneværdien: Sammenhold er vigtigere end alkohol.
Projektet havde to hovedmål:
- At skabe en intuitiv og engagerende webshop, hvor brugerne nemt kan udforske og bestille alkoholfri øl.
- At udvikle en visuel identitet og digital løsning, der kommunikerer bryggeriets kerneværdi: Sammenhold er vigtigere end alkohol.
Vi arbejdede med moodboards, skitser, wireframes og mockups, som blev samlet i en designmanual med retningslinjer for logo, typografi, farver og billedstil. Derudover udarbejdede vi infographics og en animatics til et tv-spot for at styrke brandets fortælling.
På UX-delen udviklede vi og testede prototyper i Figma, hvor fokus lå på usability, onboarding og et smidigt brugerflow. Den tekniske løsning blev implementeret i HTML, CSS og JavaScript, bl.a. med funktioner til indkøbskurv og LocalStorage. Samarbejdet foregik via GitHub med løbende commits.
Resultatet blev en moderne og brugervenlig webshop, der kombinerer et ungdommeligt design med en enkel købsoplevelse – og gør alkoholfri øl til et naturligt valg i sociale fællesskaber.
Marie Schriver Bjerrehuus
Kontakt:
Mail: mariebjerrehuus@hotmail.com
Telefon: 20677796

