
atelierSecond
I dette projekt arbejdede vi med at udvikle en webshop i WordPress og WooCommerce med fokus på genbrug og bæredygtighed. Case-opgaven tog udgangspunkt i de mange kreative løsninger, man ser i bybilledet – fra loppemarkeder og garagesalg til bagagerumssalg og stativer med tøj på gaden. Vores mål var at skabe en digital version af dette univers: en platform, hvor private kan sælge brugte ting videre og give dem nyt liv.
Projektet havde to formål:
- At give en introduktion til udvikling af indhold til webshops via WordPress og WooCommerce.
- At opbygge forståelse for centrale webshop-elementer som produktkategorier, produktkort, brugeroplevelse (UX) og vedligeholdelse af en online butik.
I udviklingsprocessen arbejdede vi med at strukturere indholdet i logiske kategorier, designe overskuelige produktsider og følge UX-konventioner, så webshoppen blev enkel og intuitiv at navigere i. Vi havde særligt fokus på at gøre genbrugsoplevelsen online lige så tilgængelig og inspirerende som et fysisk loppemarked.
Resultatet blev en fungerende online genbrugsbutik, der afspejler de værdier, projektet bygger på: genbrug, kreativitet og cirkulær økonomi.
Marie Schriver Bjerrehuus
Kontakt:
Mail: mariebjerrehuus@hotmail.com
Telefon: 20677796

